Den udskyder behovet for hjemmehjælp

Lisbeth Buhl, Ergoterapeut i Hjælpemiddelhuset, Aabenraa

Vi har afprøvet den fuldautomatiske RotoBed® som del af et projekt. Formålet var primært at undersøge, om sengen kunne gøre en borger så selvhjulpen, at behovet for visiteret hjælp til at komme i/ud af seng kunne udsættes eller undværes helt. Sengen blev afprøvet hos 11 borgere, der stod for at skulle visiteres til hjælp, alle med positivt resultat.

Risikoen for tryksår er nedsat, fordi der er mindre risiko for vrid og træk i huden både ved ind- og udstigning og i forsøget på at finde en god liggestilling. Sengen forebygger faldulykker, og borgere med osteoporose har færre smerter og lavere risiko for brud, fordi der er færre vrid i kroppen.

Vi gjorde meget ud af at ramme målgruppen. Først med et indledende hjemmebesøg med en faglig funktionsudredning, COPM, baseret på borgerens egen vurdering. Dernæst en afprøvning af sengen i Hjælpemiddelhuset for at sikre, at borgeren formår at udnytte sengens funktioner. Et opfølgende hjemmebesøg lige efter udlån af sengen med en ekstra gennemgang af betjeningen og efter 3-4 uger endnu et hjemmebesøg med en slutevaluering.

Det er godt givet ud at gøre et benarbejde i starten, så borgeren er introduceret til sengen og tryg ved at bruge den. Alle er blevet mere selvhjulpne og er rigtig glade for den frihed, det giver både dem og deres familie, at de igen selv kan stå op og gå i seng.

Det er borgere med kroniske diagnoser som Parkinson og slidgigt, som har en begrænset mængde energi til rådighed, og så er det jo ærgerligt at bruge den på at komme ud af sengen. De fleste er oppe i alderen, og deres ægtefæller har ofte fysisk svært ved at hjælpe til. Med en RotoBed® får parret bedre mulighed for at være mand og kone i stedet for handicappet og hjælper, så ægtefællerne er også rigtig glade for den.

9 spændende cases med RotoBed® fuldautomatisk