Det er en solstråle-historie

Kristina Sangvita, Rødovre. 39 år. Delvist lam efter en trafikulykke for 16 år siden. Havde en RotoBed® fuldautomatisk i halvandet år, men har ikke længere brug for den.

Det liv, jeg havde før, var ikke værd at leve. At blive flyttet rundt på hele tiden, at være indespærret, fordi man ikke selv kan komme ud af sengen, at ligge og holde sig hele natten, fordi man ikke kan komme på toilet selv – det var forfærdeligt.

Jeg kæmpede meget længe for at få en RotoBed® fuldautomatisk, men kommunen afviste hele vejen igennem. Til sidst fik jeg lov at låne sengen af RotoBed®, og så skete der bare så meget med mig, fordi jeg pludselig selv kunne komme ud og ind af sengen.

Jeg fik det fysisk meget bedre, fordi der ikke længere blev hevet og trukket i mine led. Men jeg fik det også mentalt bedre, fordi jeg ikke længere skulle kæmpe for at få en bedre seng.

Det gav både fysisk og mental ro, og jeg fik en bedre blærefunktion, fordi jeg ikke skulle holde mig hver morgen, indtil hjælperne kom. Og vigtigst gjorde det, at jeg ikke bare skulle koncentrere mig om at overleve og blive opbevaret og rykket rundt på som en ting, men at jeg rent faktisk kunne leve et meningsfyldt liv.

Da jeg havde haft RotoBed® fuldautomatisk i et år, bad jeg selv om færre hjælpertimer, fordi jeg kunne meget mere. Jeg troede ikke, det nogensinde kunne ske, men pludselig kunne jeg mærke mit ene ben for første gang i mange år.  Senere kunne jeg vippe lidt med tæerne, og i dag kan jeg sidde på en kontorstol og skubbe mig rundt på gulvet.  På de helt gode dage kan jeg stå op i nogle sekunder.

Jeg kan jo ikke sige, om det er RotoBed® sengen, der har gjort det, men jeg er sikker på, den er medvirkende. Nu har jeg fået det så godt, at jeg ikke længere behøver den. Jeg sover i en helt almindelig elevationsseng. Det er da en solstrålehistorie.

9 spændende cases med RotoBed® fuldautomatisk