Den har hurtigt tjent sig ind

Helle Pedersen, Høng. 61 år. Fik Sclerose i 1999. Har haft RotoBed® fuldautomatisk i et år.

Jeg har efterhånden ingen kræfter i benene og kan ikke selv svinge mig ud af sengen. Min mand er halvsidigt lammet efter en blodprop og kan kun bruge den ene hånd, så for ham er det også svært at hjælpe. Hvis der skulle komme hjælpere i vores soveværelse om natten, ville han nok flytte ud, og det ville gå ud over vores ægteskab.

Kommunen gav mig først afslag på en RotoBed® plejeseng. Men jeg klagede og forklarede, hvordan vores hverdag er, og hvor meget hjælp, jeg ellers skulle have, og så fik jeg den bevilget. Der er en tendens til, at man ikke tror, at handicappede har et liv. Min mand og jeg tager både i biografen og i teatret, og jeg vil da ikke være afhængig af at skulle hjem i seng, når det passer kommunen. Jeg vil gerne bevare min selvstændighed.

Hvis jeg bare skulle sidde herhjemme og passe mig selv hele dagen, ville jeg blive mere og mere deprimeret, og så ville min sclerose også blive værre. Sådan fungerer det jo.

For kommunen er økonomien tit det vigtigste, og der må man sige, at RotoBed® fuldautomatisk hurtigt kan tjene sig selv ind, når den står i stedet for hjælp fem gange i døgnet.

For mig betyder sengen alt. Jeg kan gå i seng, når jeg synes, stå op, når jeg synes, og jeg er fri for at have hjælpere rendende i huset og for at skulle være hjemme på et bestemt tidspunkt. Jeg kan selv, og det er frihed.

9 spændende cases med RotoBed® fuldautomatisk